 |
 |
|
 |
 |
TAND PROBLEMER
Tandsygdomme hos kaniner
Af dyrlæge
Jesper Vetter
.
Hvad er tandsygdomme hos kaniner? Den mest almindelige tandsygdom hos kaniner er skæve tænder, også kaldet maloklusion.
Maloklusion betyder forkert placering af tænderne eller dårlig kontakt mellem tændernes tyggeflader når munden lukkes. Underbid og overbid er også maloklusion.
Kaniners tænder vokser hele livet. Tændernes længde justeres og holdes ved lige, når de sliber mod hinanden under den daglige tyggen af foder. Hvis tænderne ikke mødes og slibes imod hinanden bliver de for lange. Dette kan give tandproblemer.
Omvendt giver det også problemer, hvis tænderne står hårdt i spænd mod hinanden. Det giver en øm reaktion i tandrødderne. Da tænderne vokser hele livet, vil tænderne i undermunden i dette tilfælde begynde at vokse nedad og ud i kæben. Dette kan du mærke med dine fingre, hvis du føler på de underste kæbegrene. Ved reaktion er der mange små buler efter hinanden.
Hvad er symptomerne på maloklusion? Hvis en kanin har eller får skæve tænder, kan længdevæksten ikke kontrolleres (tænderne slibes ikke mod hinanden). Herved kan tænderne blive så lange, at de forhindrer kaninen i at tygge eller optage føde normalt.
Symptomerne på maloklusion er:
-
Nedsat appetit eller ophørt ædelyst.
-
Vægttab
-
Kindbylder
-
Kaninen vil gerne æde, men kan ikke.
-
Ved maloklusion af fortænderne kan man i visse tilfælde se disse stikke ud af munden som lange hugtænder. Hvis fortænderne er skæve, skal man altid kontrollere kindtænderne også.
-
Skæve kindtænder kan være årsag til eller følge af skæve fortænder.
-
Hvis kindtænderne bliver skæve, kan tandsiden ud mod kinderne blive meget skarpe og spidse. Disse tandspidser kan medføre sår og evt. infektion eller bylddannelse. Til tider kan man se, at spidserne på de skæve kindtænder vokser ind i kinden og medfører megen smerte og ubehag for kaninen.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen? Ved den almindelige undersøgelse af din kanin vil dyrlægen kontrollere munden og tænderne. Diagnosen kan herved umiddelbart stilles.
Hvordan behandles tandsygdommen? Man kan behandle skæve tænder på to måder, nemlig ved:
-
Regelmæssig klipning og slibning af de skæve tænder. - Klipning af fortænderne og slibning/raspning af kindtænder. Dette kræver i de fleste tilfælde hyppige behandlinger, ofte med 6 ugers mellemrum.
-
Fjernelse at de skæve tænder under narkose. Dette er desværre heller ikke altid nogen varig behandling.
Hvad er fremtiden for din kanin, hvis den har tandsygdomme? Fremtidsudsigterne er gode, hvis behandling sættes ind i tide (inden bylddannelse eller betændelse i kæbeknogler optræder).
Hvorfor får kaniner tandsygdomme? Der er 3 årsager til maloklusion/skæve tænder hos kaniner:
-
Medfødt skævhed af tænderne.
-
Traume/slag og stød mod hoved eller tænder kan ødelægge den enkelte tands normale vækst.
-
Infektion ved tandroden kan føre til skæv vækst af tænderne.
-
Manglende brug af tænderne kan medføre tandrodsbetændelse.
Hvad er risikoen for, at din kanin får tandsygdomme? Risikoen er stor, da problemet er meget almindeligt. Regelmæssig kontrol af kaninens tænder er vigtig, for at kunne forebygge tandsygdomme. Desuden er det vigtigt, at kaninen får den rette ernæring, således at den bruger tilstrækkelig tid på at tygge og derved bruge og slide sine tænder korrekt.
Hvilke racer er særligt udsat for at få tandsygdomme? Dværgkaniner har øget tendens til medfødt maloklusion. Derudover er alle racer lige disponeret for tilstanden.
Anden viden om tandsygdomme hos kaniner: Kaniner er ikke gnavere. Kaniner og gnavere tilhører hver sin orden indenfor zoologien. Gnavere har to fortænder i overmunden og to fortænder i undermunden. Kaniner har fire fortænder i overmunden og to fortænder i undermunden. Kaninens fire fortænder i overmunden består af to tænder i midten og endnu en på hver side af disse. På hver side af fortænderne sidder igen små "støttetænder", som umiddelbart er svære at få øje på. Den anden store forskel på gnavere og kaniner er måden, hvorpå de tygger. Gnavere tygger deres foder ved at føre underkæbe og overkæbe skiftevis frem og tilbage, mens kaniner fører over- og underkæbe skiftevis fra side til side. Bagest i munden har både gnavere og kaniner kindtænder. Disse tænder er gode til at male/knuse foder med.
DETTE NEDERSTÅNE TEKST ER SKEVET AF OS FRA VINKELSTALDE
TANDSYDOMME
TANDSYDOMME HOS KANER ER ET MEGET VELKENDT HOS DVÆRGRACCER OG DET KAN KOSTE DYRT AT HAVE EN KANIN DER SKAL HAVE SLEBET TÆNDER HELE DEN LIV FOR AT DEN KAN TYGGE SIN MAD RIKTIGT OG AT DEN IKKE FÅR TANBYLDER FOR HAR KANINER SMERTER SÅ STOPPER DE MED AT SPISE OG DØR.
HVIS MAN HAR EN KANIN MED TANDFEJL SÅ SKAL MAN SLET IKKE BRUGE DEN TIL AT FORMERE SIG MED DA DET ER AVLIGT OG HVIS MAN BRUGER DEN ALLIGEVEL SÅ VIL DE UNGER DER KOMMER UD AF DET MEGET SANSYNLIGT BÆRE GENNET VIDER TIL DERES UNGER OG DET VIL SÅ IGEN VISE SIG NÅR DEN MØDER EN ANDEN KANIN DER HAR SAMME GEN OG SÅ VILLE DER KOMME UNGER MED TANDFEJL IGEN.
DET MEST HUMANE MAN KAN GØRE AT AT FÅ AVLIVET DEN UNGE MED TANDFEJL OG SÅ TAGE BEGGE FORÆLDRE UD AF AVL RESTEN AF UNGERNE SOM IKKE VISER TYDLIGE TEGN PÅ AT HAVE TANDFEJL OG DE ELLERS TRIVES KAN MAN BRUGE DEM TIL KÆLE KANINER OG HOP MEN DE MÅ FOR GUD SKYLD IKKE BRUGES I AVL FOR DE KAN BÆRE PÅ GENET OG SÅ ER VI TILBAGE TIL STARTEN IGEN DET ER NOK DEN BEDSTE MÅDE AT KOMME LIGE NETOP DETTE MODBYDLIGE GEN TIL LIVS PÅ
Myxomatose
Myxomatose - også kaldet kaninpest - forårsages af et virus, der tilhører poxvirus gruppen. Myxomatose er en dødelig sygdom hos alle kaninarter, inklusive den europæiske vilde kanin og sygdommen overføres med insikter, foder eller ved direkte kontakt.
Sygdommen er artsspecifik, hvilket vil sige den rammer kun kaniner og i meget sjældne tilfælde harer.
Myxomatose er udbredt over det meste af verden og forekommer også i Danmark.
Sygdomstegn
Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er belvet smittet til de udviser symptomer, er for myxomatose 3 - 5 dage.
De første karakteristiske tegn er øjenbetændelse, der hurtigt bliver markant og efterfølges af mælkede hvide forandringer i øjet. Dyret har feber, er apatisk og uden appetit. I akutte tifælde kan dyret dø inden for de første 48 timer efter de første tegn.
De er overlever den akutte fase vil virke nedtrykte og have fået en ru pels. Øjenlåg, næse, læber og øre vil være hævede, hvilket får hele hovedet til at virke stort. Der vil ligeledes være hævelser omkring kønsorganerne og endetarm. Der ses næseflåd og besværet vejrtrækning. Dyret går i koma lige inden det dør, hvilket som regl sker 1 - 2 uger efter de første tegn.
Det hænder dog, at dyret overlever i flere uger og i sådanne tilfælde udvikles små knuder på næse, øre og forben.
Smittespredning
Myxomatosevirus overføres med myg, lopper, fluer, foder eller ved direkte kontakt.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Myxomatose er en anmeldepligtig sygdom og ved mistanke om sygdom skal der tages kontakt til en praktiserende dyrlæge, der indsender materiale til undersøgelse. Konstateres dyret smittet kan besætningen sættes under offentligt tilsyn.
Der findes ingen behandling mod myxomatose og angrebne dyr bør derfor straks aflives for at undgå spredning.
Forekomst
Myxomatose forekommer over det meste af verden og ses med jævne mellemrum i Danmark.
ER SIDST SET DEN 13-12-2007
Der har i alt være 142 bopæle ramt i år 2007
vacine mod myxomatose er kommet til danmark snak med din dyrlæge om den his du ønsker at vaciner din / dine kanin
Coccidiose
Coccidiose
Af dyrlæge Jørgen Larsen
er den mest almindelige tarmsygdom i kaninhold. Årsagen er parasitter tilhørende gruppen EIMERIDAE, som oftest Eimerida Stieda. Parasitternes findes som en naturlig bestanddel af indholdet i en kanintarm, men periodevis
bliver der for mange af dem, og så
fremkalder de
Coccidiose
utrivelighed og sygdom.
Det interessante for
praktikere er coccidiernes livscyklus. Kaninen optager larverne fra gødning eller forurenet foder
og drikkevand. Larverne kommer ned i tarmen, hvorfra de borer sig gennem tarmvæggen, kommer ud til leveren og videre til lungerne, hvorfra de hostes op i svælget og vender tilbage til tarmen. Her er coccidien så moden og begynder at lægge æg, som
udvikles til
OOCYSTER("æghobe"), som kommer ud sammen med gødningen. Herefter skal æggene udvikles til larver, før de kan inficere kaninen igen - og cyklus'en fortsætter som ovenfor beskrevet.
Det, der er væsentligst for os som kaninavlere at vide, er, at udviklingen uden for kaninen til infektive larver tager ekstrem kort tid, når det er varmt og fugtigt - 2-3 dage v. 30 grader og høj fugtighed og længere tid om
vinteren - ofte 3 uger til flere måneder. Det er altså væsentligt at få dækket gødningen til inde i kaninburene, inden larverne er klar til at invadere kaninerne. Det vil sige rigelig og hyppig strøning med halm specielt om sommeren, således at den afsatte gødningen bliver dækket til.
Jeg skal også nævne, at kaninerne med stigende alder udvikler immunitet mod coccidierne, således at voksne dyr sjældent udvikler coccidiose, men kan fungere som
sunde smittebærere.
Symptomerne er diarré
hos unger og ungdyr - af og til dødsfald - uens tilvækst og ind imellem kronisk utrivelige unger og ungdyr. Ungdyr med beskadede
levere får karakteristisk udseende, idet de er spidsryggede og tykmavede som følge af en enormt forstørret lever.
Behandling med medicin kommer sjældent på tale, da syge kaniner bliver utrivelige, hvis de overlever. Forebyggelse går ud på, at kaninerne - og specielt unger og ungdyr ikke
udsættes for infektive larver. For
mig er
det HALM, halm og atter halm, således, at gødningen bliver dækket til hurtigt - specielt i den varme tid. Gode pladsforhold mindsker smittetrykket. Foder med megen struktur - meget stråfoder mindsker coccidiernes aktivitet i tarmen.
Coccidierne er modstandsdygtige for de fleste desinfektionsmidler, men udvikler sig ikke under tørre forhold. Æggene kan overvintre i inaktiv tilstand
og kan
genoptage aktivitet, når det bliver varmere.
Særlige tilfælde :
a) Hvis en
hun bliver parret, mens hun går med ungerne,
vil hun begynde at rode i strøelsen kort tid efter - herved hvirvles gammel gødning op, og ungerne får coccidiose.
b) I permanente folde og løbegårde kan coccidierne overleve i lang tid og vil udgøre en smitterisiko, specielt for unger og ungdyr. Konklusion: Coccidierne er
naturlig del af miljøet omkring kaniner - forebyggelse er
TØRT MILJØ - ikke medicin.
Mucoid enteropati
Mucoid enteropati
Af dyrlæge
Jesper Vetter
.
Hvad er Mucoid enteropati hos kaniner?
Man har i mange år været bevidst om, at unge kaniner kan udvikle en alvorlig sygdom kaldet Mucoid enteropati, som er en slimproducerende tarmsygdom.
Årsagen til denne sygdom er endnu ukendt. Muligvis skyldes den giftstoffer produceret af sygdomsfremkaldende tarmbakterier. De omtalte giftstoffer nedsætter tarmens bevægelighed/mobilitet - tarmfunktionen stopper - og der ses en øget slimproduktion i tyktarmen.
I noget litteratur sammenlignes sygdommen med den hos heste frygtede græssyge.
Hvad er symptomerne på Mucoid enteropati?
Sygdommen rammer fortrinsvis helt unge kaniner (7-10 uger gamle). Den ses ofte i forbindelse med en form for fravænning, dvs. hvor der er foderskift, ændring af miljø f.eks. nyt hjem, transport til udstilling eller lignende.
Symptomer på Mucoid enteropati kan være:
Bugsmerter
Nedsat appetit (Anorexia)
Øget tørst (Polydipsia)
For lav kropstemperatur (subnormal temperatur)
Depression
Geleagtig, slimet afføring
Sygdommen er alvorlig, og har ofte en dødelig udgang
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra de ved undersøgelsen konstaterede symptomer. Ved obduktion af døde kaniner kan diagnosen stilles ud fra fundne organforandringer (mavesæk og tyndtarm vil ofte være gasfyldte, blindtarmen stoppet af et pastaagtigt/tørt indhold, tyktarmen indeholder et klart, slimet sekret, ligesom en mikroskopi af tarmvæggen viser øget slimproduktion, men ikke tegn på infektion).
Hvordan behandles Mucoid enteropati?
Smertebehandling. Kaniner med smerter vil nemlig ikke æde.
Varme og væskebehandling er af afgørende betydning.
Kaninen skal sættes på en diæt bestående af godt hø og forskellige former for grønt.
OBS! Kraftfoder/kaninpiller/korn udelukkes fra kosten!
Da man ikke kender årsagen til sygdommen, findes der ikke nogen specifik behandling.
Dødeligheden er høj på trods af intensiv symptombehandling.
Man kan forebygge mave-/tarmproblemer hos kaniner ved at fodre dem korrekt. Foderet skal i store træk stemme overens med ovennævnte diæt, også til raske og sunde kaniner. Det daglige foder må ikke indeholde ret meget kraftfoder. Kaniner kan i virkeligheden klare sig helt uden dette, hvis de hele døgnet har hø af god kvalitet til rådighed og dagligt tilbydes 3-4 forskellige slags grøntsager.
Hvad er fremtiden for din kanin, hvis den har Mucoid enteropati?
Fremtidsudsigterne er dystre for kaniner med mave-/tarmproblemer. De fleste tilfælde ender med dødelig udgang, på trods af korrekt og kærlig pleje og behandling.
Hvorfor får kaniner Mucoid enteropati?
Det ved man ikke. Noget tyder dog på, at stress er af afgørende betydning for udvikling af lidelsen.
Hvad er risikoen for, at din kanin får Mucoid enteropati?
Risikoen for problemer med mave-/tarmsystem er stor, hvis man ikke fodrer sin kanin efter dens naturlige behov.
Hvilke racer er særligt udsat for at få Mucoid enteropati?
Alle racer er disponeret for sygdommen, som fortrinsvis rammer kaniner i 7-10ugers-alderen.
|
|
 |
|
|
|
|
|
HVIS ALLE HJEMMESIDER VAR SÅ NEMME SOM 123 SÅ VILLE DET VÆRE PRAKFULDT
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|