kopieret med tilladelse fra webmaster allan larsen fra
www.kaniner.dk
Af fødevarechef Erik Korsholm, Fødevareregion Vejle
Må en kaninavler sælge slagtede kaniner?
Ja, slagtning og salg af et mindre antal kaniner direkte til forbrugeren er tilladt på visse betingelser.
Som hovedregel er det ikke tilladt at sælge animalske fødevarer direkte fra egen primærproduktion. Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer. Men der er undtagelser, som det også fremgår af bekendtgørelsen.
Stalddørssalg
Stalddørssalg af fødevarer fra egen bedrift er tilladt i begrænset omfang, forudsat at det er registreret hos den lokale fødevareregion. Det gælder kun uforarbejdede fødevarer og der stilles ikke krav om specielle lokaler, særlig indretning o.lign.
Kravet om registrering skyldes, at fødevareregionen skal have mulighed for at føre tilsyn med håndteringen og salget af fødevarer, at det foregår hygiejnisk forsvarligt og ikke har et uacceptabelt omfang.
De animalske fødevarer, der må sælges i begrænset omfang og på bestemte betingelser, er fjerkræ, kaniner, fisk og krebsdyr, mælk og og fra egen bedrift. Der er ikke krav om registrering ved stalddørssalg af vegetabilske fødevarer (frugt, bær, grøntsager, kartofler o.lign.) fra egen bedrift i begrænset omfang.
Salg af opdrættede kaniner
En kaninavler, må slagte og sælge et mindre antal kaniner årligt i uåbnet stand, d.v.s. med indvolde, når aktiviteten er registreret hos fødevareregionen. Slagtning og eventuel afhudning og salg skal foregå på bedriften.
Det er ikke tilladt efter slagtningen at nedfryse kaninerne med henblik på senere salg. At de slagtede kaniner skal sælges uåbnede og ikke må parteres, nedfryses eller lignende skyldes, dels at det er tænkt som en helt primitiv forhandlingsform, uden krav til indretning m.v., dels at dyrene her sælges, uden at der er foretaget en egentlig kødkontrol. Ved at forbrugeren modtager den slagtede kanin frisk og med indvolde, har vedkommende de bedste muligheder for at sikre sig, at der er tale om et sundt dyr.
Det er en betingelse, at der ikke er en godkendt detailvirksomhed på bedriften. For gårdbutikker og lignende gælder andre regler, som fødevareregionen kan oplyse om.
Slagtningen skal naturligvis foregå dyreværnsmæssigt forsvarligt, som det fremgår af Bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr. Salget skal foregå direkte til forbrugeren, til anvendelse i forbrugerens private husholdning. Det er altså ikke tilladt at levere slagtede kaniner til en restaurant, slagter, gårdbutik eller lignende. Hvis man ønsker at sælge dyr via en butik eller lignende, skal dyrene slagtes på et autoriseret slagteri eller slagtehus, hvor der foretages kødkontrol.
Salg af vildt
Hvis man som jæger har skudt vilde kaniner, som man ønsker at sælge, gælder der andre regler. Jægere kan sælge mindre mængder af vildt direkte til forbrugeren og endda til visse detailvirksomheder uden anmeldelse, registrering eller godkendelse.
Forudsætningen er, at der ikke er en godkendt detailvirksomhed hos jægeren.
Nærmere oplysninger om forhandling af vildt kan fås hos fødevareregionen.
I begrænset omfang
Hvad betyder mindre mængder og et begrænset antal?
I reglerne er der ikke fastsat en bestemt overgrænse for, hvor mange kaniner man må slagte og sælge, men det står fast, at salget skal have karakter af stalddørssalg. Det betyder, at man hverken må eller skal indrette et særligt slagtelokale eller salgslokale.
Salget må ikke foregå regelmæssigt og systematisk eller i øvrigt på en måde der minder om almindelig detailhandel med annoncerede åbningstider o.s.v. - og salget må ikke have nogen væsentlig økonomisk betydning.
Som på mange andre områder, når det drejer sig om salg af varer eller tjenesteydelser, er det jo vigtigt, at man ikke ved på denne måde, at tillade noget for en gruppe samtidig skaber så ulige konkurrencevilkår, at det ødelægger indtjeningsmulighederne for andre.
Fødevareloven skal overholdes
Selvom der ikke stilles indretningsmæssige krav, er man som sælger af fødevarer ansvarlig i forhold til fødevarelovgivningen. Det er en meget omfattende og kompliceret lovgivning, men nogle af de vigtigste bestemmelser i denne forbindelse er 4 paragraffer i Fødevareloven (Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.): §7 og 8 fastslår at fødevarer ikke må sælges, hvis de er forurenede eller på anden måde kan være risikable eller utjenlige som menneskeføde, §9 at behandling og salg af fødevarer skal foregå hygiejnisk forsvarligt og §11, at man ikke må beskæftige sig med behandling og salg af fødevarer, hvis det må antages, at man lider af en sygdom, sår, rifter m.v. der medfører risiko for overførsel af sygdom via fødevarerne.