Belgisk Kæmpe stammer selvsagt fra Belgian af, det er en af kæmpe racerne indenfor kaniner og en fuldvoksen forventes at veje over 7kg, gerne op omkring 9kg eller mere. Så store er slagteklare kaniner dog ikke. Kaniner er nemme at holde og giver god gødning til køkkenhaven og “restegrønt” fra køkkenhaven hælper med at fodre kaninerne. Der kan skrives bøger om kaninhold og opstaldning, men hvordan man vil have det, er heltop til en selv, så længe man følger de grundlæggende retningslinier er man rimelig helgarderet. Kaniner vil gerne have det tørt og ikke for lyst, men med rigeligt frisk luft, frisk vand og masser varieret kvalitetsfoder.

Kaniner vokser hurtigt og får mange unger, derfor er de en god kilde til lækkert kvalitetskød, selv for folk der ikke bor på landet. De kan nemlig lovligt holdes i en alm. villahave.

1-2-mange

Kaniner får mange unger og de kan få dem tit. Det anbefales dog at man ikke bare avler uhæmmet, for man skal jo også kunne bruge alt det kød de producerer, eller kunne få det solgt.

Hvordan man avler, afhænger af hvad man ønsker at opnå. Ønsker man at bruge skindende anbefales det atman får to kuld per hun i foråret med ca. 34 dage fra første kuld til næste paring. Derved får man to kuld der er klar til slagt til efteråret. Dette gør at kaninerne har vokset sig godt store og har udviklet en god pels der er moden til pelsning.

Kaniner får mange unger per kuld og det er ikke uhørt med op til 10 unger per kuld, dvs. 20 unger maksimalt for 1 hun per år. Har man bare 2-3 avlshunner, så er det jo omkring 45-60 kaniner klar til slagtning i efteråret. Det burde hjælpe godt på husholdningsbudgettet og fylde rigeligt med lækkert kaninkød i fryseren.

Kaninkød en delikatesse

Mange anser kaninkød som en delikatesse, endnu flere har aldrig smagt det og har svært ved det når de tænker på de små søde pelsbolde. Ligesom alle de andre dyr på selvforsynerens gård, er kaninerne et produktionsdyr og ikke et kæledyr. Det betyder dog ikke at de skal behandles skidt, de skal passes og plejes efter alle kunstens regler.

Kaninkød kan bruges på mange måder, men det gør sig godt lavet som vildt, eller i gryderetter og stuvninger. Kun fantasien sætter grænser og hvis man alligevel dyrker en masser spændende grønsager og krydderurter i sin have, så er det bare igang med at eksperimentere.

Vedrørende salg at kaninkød skal man lige sætte sig ind i diverse regler for salg af hjemmeproducerede dyr. Det er lidt omstændeligt, men det kan lade sig gøre. Skal man sælge til andre skal kaninerne slagtes under godkendte forhold, dvs. hos en godkendt slagter, dette bringer prisen op, eller fortjenesten ned, men hvis man kan få en god kunde som f.eks. en god restaurant, så er der stadig en god skilling at tjene og man skal til at avle flere kaniner end hvis man bare avlede til eget forbrug.

Økonomi og muligheder

Økonomisk set, kan det godt betale sig at avle sine egne kaniner til at spise, men hvor meget koster det egentligt.

En kanin fra fødsel til slagtning spiser ca. 65g foder dagligt. Det tager ca. 6 måneder til kaninen er klar til slagtning, det giver ca. 180 dage af 65g foder, eller totalt set ca. 11,7kg foder på de 6 måneder. Et hurtigt kig på nettet giver en pris på 170kr for 25kg, det kan sikkert findes væsentligt billigere ved at søge lidt længere, især hvis man køber andet foder og i større mængder end en sæk, så er der som regel også penge at spare der.

Derudover skal kaniner ikke kun leve af piller alene, og den første måned tid dier de også hos deres mor, dette bringer pillefoder forbruget endnu længere ned. Kaniner skal have rigelige mængder af hø og andet grovfoder, dette kan nemt findes i haven, langs læhegn osv.

Overordnet set burde man kunne opfostre en god stor kanin for 60-100kr afhængigt af hvor meget man selv gør i at skaffe alternativt foder til dem. Slagtevægten er meget forskellig og afhænger selvfølgelig af hvad og hvor meget man har fodret, samt hvor gammel kaninen er når man slagter, men regn med 2-3kg slagtevægt.

Ud over kødet, har kaniner også noget lækkert og blødt skind, mange gider ikke gemme det, for man får ikke ret penge for det, og der ligger en del arbejde i at garve skindet. Hvis man endelig garver skindene, så sælger de vel for omkring 50kr stykket, ikke en formue, især ikke når man tager tiden til gavning med, men du har produktet og garvningen er ikke så svær og man får mulighed for at genvinde lidt penge,så hvis man har tiden, så gør det. Man kan også tage skridtet videre og bruge skindene på produkter som f.eks. Sofapuder med skindforside og alm. Stof bagside, med lidt talent kan man godt få en god skilling for sådanne puder, evt. bare sælge dem som betræk som folk kan putte neutrale puder indeni.

Er man til det simple liv, så er det nemt at lave nogle flotte puder til sine egne møbler og når folk så ser disse smukke puder, får de måske også lyst til sådan nogle, så er det man træder til og tilbyder nogle hjemmelavede puder med skind fra egne kaniner, eller sælg dem på nettet.

Levende kaniner kan også sælges, til folk der ønsker at starte egen avl af kaniner, eller bare skal have lidt frisk blod ind i flokken. Der er ikke det store marked, så lad være med at regne med at tjene det vilde på det. Det nemmeste er at tage imod bestillinger og så kan de afhentes når de er klar, enten når de fravænnes som ikke kønsbestemte, eller når de er lidt ældre som kønsbestemte. Prisen på levende kaniner varierer afhængig af markedet og af racen, så kig lidt på nettet, opsæt en annonce og se om nogle er interesserede.

Hvad er det for et produkt man får

Når man ser ud over det økonomiske, hvad er det så lige man får. Jo man får et produkt som ikke er pumpet fuld af hormoner og antibiotika, man får kød fra kaniner som har fået lov til at vokse stille og roligt og som har levet et godt liv med variende kost og sunde forhold. Alene dette gør kødet næsten ubetaleligt hvis man skulle købe det i butikkerne. Hvis man kunne opdrive så lækkert kød, ville man så have tiltro til at det ikke var pumpet fuld af hormoner nu når der florerer den ene kødskandale efter den anden. Her ved du hvad du får, for du har selv puslet om kaninerne fra fødsel til slagtning.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.02 | 22:39

det gør vores kanin også bare det ik er noget farligt for kanin :( håber ik der sker noget med fnug eller andre ejers kaniner vi støtter jer

...
01.02 | 22:35

og han spiser heller ik selv :( bare du ik forlader os fnug

...
01.02 | 22:34

min kanin fnug er et løve-hovde han var bedskit så vi tog ham i et baget lille bad et havlt år siden han var i bad og nu skære han tænder og drikker ik selv

...
25.01 | 12:32

har lige set at den ende pige er en drang de er 3 månder kan de få unger?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE